P O U L  A N K E R  B E C H

Poul Anker Bechs billeder er hverdagsskildringer, der inddrager beskueren i billedets afgrænsede rum, inden- eller udendørs. Man bliver uvilkårligt medspiller. Hajtænderne i asfalten ligger foran i billedfeltet og giver associationer til en bilforrudes synsfelt. Eller beskuerens blik trækkes gennem et forstærket fugleperspektiv hen imod et sceneri med en termokande og en halvt spist pølse på et bord og en stol, der er skubbet tilbage. Naturen er ofte til stede i form af romantiske himle, øde strandbredder og saftigt, grønt græs. Men noget stiller sig i vejen for romantikken: En vej, et skilt eller en himmel, der vender op og ned. Naturen med dens skiftende belysning står smukt og omhyggeligt gennemmalet som baggrund, men i en fremmedgjort verden, hvor mennesker haster afsted i bil eller fly, og hvor menneskets affald er synligt. Menneskene selv er forvandlet til uklare, typificerede tegn. Igangsættende for B.s kunst var den amerikanske superrealisme, der vistes i Danmark i begyndelsen af 1970erne. Det fortællende element, ofte med en ironisk eller surrealistisk distance er af afgørende vigtighed i hans billeder. Koloristisk bevæger de sig fortrinsvis inden for kølige grå og blå nuancer. Han maler på masonit eller lærred, og motivets rum kan være accentueret ved rundede billedsider.

WEILBACH, dansk kunstnerleksikon