|
B
O D I L B R E M S
(1943) maler og grafiker
Bodil Brems er født og opvokset på landet. Hun har tegnet
og malet siden sin tidligste barndom, men ellers var det ikke netop
billedkunst og kulturliv, der prægede opvæksten. Interessen
for en kunstnerisk uddannelse skærpedes imidlertid under ægteskabet
med Poul Bjørklund, og optagelsen på Kunstakademiet blev
et afgørende vendepunkt. Stor betydning fik undervisningen på
Grafisk Skole, hvor B. blev en af Dan Sterup-Hansens første elever.
Her fik hun en grundig indføring i de grafiske teknikker, og
det klassiske stentryk blev den foretrukne udtryksform, både i
sort-hvid og i farver. Sideløbende hermed har hun dyrket den
farvelagte tegning, og fra slutningen af 1980erne har maleriet fået
større og større betydning, bl.a. i en række landskabs-
og miljøstudier fra Læsø. Karakteristisk for B.s
udtryk er, at hun altid har haft menneskets nærmeste omgivelser
som grundlag for sine billeder. Både i eksteriør- og interiørstudier
går hun helt tæt på motiverne, og ofte fremstilles
detaljer med symbolsk indhold. Der er således ikke kun tale om
nøgtern registrering, men i høj grad også om billeder
med flere betydningsbærende lag. Denne kombination af virkelighed
og symbolik, der næsten magisk drager beskueren med ind i billedet,
kendetegner f.eks. Krokodillegade-motiver, en række smukke, særprægede
stentryk fra sidst i 1970erne. Her kommer også B.s beherskelse
af den litografiske teknik til fuld udfoldelse.
WEILBACH,
dansk kunstnerleksikon
Uddannelse
Det
Kongelige Danske Kunstakademi 1973-81
Udvalgte Separatudstillinger
Rubin & Magnussen, København 1970
Galleri A-gruppen, København 1977
Galerie Admiralgade 20, København 1980, 1988, 1993
Galleri Øst i Vest, København 1991
Galleri Lerken, Hazerswoude, Holland 1993
Galleri Malling, Lyngby 1993
Læsøbilleder, Frederikshavn Kunstmuseum 1996
Mini Print, Cadaques, Spanien 1997
Landskabsbilleder, Galerie Dahl, København 1999
Imagined Unimaginability, Galerie Dahl, København 2001
Udvalgte Gruppeudstillinger
Charlottenborgs Forårsudstilling 1973-74, 1977
Kunstnernes Efterårsudstilling 1975-76
Kunstnernes Påskeudstilling 1975, 1977
Nordisk Grafikunion, Helsinki 1977
Internat. Grafikbien., Ljubljana, Jugoslavien 1977
Charlottenborgs Efterårsudstilling 1978
Sætstykker af en virkelighed, Kastrupgaardsamlingen 1979
Ovalen 1979-82
Intergraphik 80, Berlin 1980
Troldrosen 1980-87
Danske Grafikere 1980, 1983-84, 1988/89
Blik på dansk nutidskunst, Charlottenborg 1981
Decembristerne 1981
De nære ting, Vejen Kunstmuseum 1987
Danske Grafikere, Nikolaj, København og Silkeborg Kunstmuseum
1988
Biennale International de Ville de Menton, Frankrig 1989
Galleri Thi, Tistrup 1990
Galleri Lerken, Hazerswoude, Holland 1993, 95
Fotografi i Grafisk Kunst, Danske Grafikeres Hus, København og
Skovgaard Museet, Viborg 1995
Mini Print, Cadaques, Spanien 1996
Konkret & Abstrakt, FN vandreudstilling 1999
Subrosa - blomsten i nordisk samtidskunst, Charlottenborg. Södertälje
Konsthal, Sverige. Amos Andersons Kunstmuseum, Helsingfors 2001
PRO, Charlottenborg 2002, 03
Galerie Dahl, København 2003
Repræsenteret
Trapholt
Kastrupgaardsamlingen
Storstrøms Kunstmuseum
Priser og Legater
Suhrs legat 1973
Carlssons præmie 1976
Heerups Hæderslegat 1979, 84
Klintspor & Schroeders Fond 1994
Lorange 1996
Statens Kunstfond 2001
Ole Haslund 2002
|